Home » Computer 112 har hjulpet mig med en chashet Harddisk

Computer 112 har hjulpet mig med en chashet Harddisk

Computer 112 har hjulpet mig med en chashet Harddisk. Min fine backup strategi på min iMac virkede fint, men var sat forkert op, så der manglede en hel del billeder, som ikke var i min backup. Damn – og pinligt er det også!

Computer 112 fik disken og fik genskabt de mac-arkiver som indeholdt billederne.
Om prisen var høj eller lav – det kommer helt an på hvor vigtige man synes sine dataer – MINE data var vigtige.

Computer 112 hjemtog reservedele til min HDD fra USA og reparerede disken, som ellers var blevet opgivet af NeverBoot, som på glimrende vis havde skiftet HDD’en men altså måtte opgive at hive data ud.

“Din disk er stendød” sagde den flinke mac-mand …. “Der er ikke mere vi kan gøre- du skal have fat i nogle profs.
Så der surfer man rundt og kigger på de specialbutikker der kan den slags – og der er ikke mange af dem.

Jeg valgte Casper Schou, fordi Computer 112 er en butik med et troværdigt ansigt, og desuden med fine anmeldelser.
Efter en kort telefonsnak, fik jeg klar besked : ” Det kan jeg klare med 99,9% sikkerhed, men det er dyrt at reparere harddiske, hvis det altså er nødvendigt”
Jeg troppede op med disken og forklarede om problemet.

Ugen efter havde jeg en ny disk med data i hånden ! Imponerende !

Det viste sig at ikke alle data var fundet frem pgra. at flere læsehoveder var chrashet, og nogle sektorfejl skjulte mine data – men jeg vidste hvad der skulle ledes efter, og efter noget data-arkæologisk arbejde, fik Casper fra Computer 112, fisket hele arkivet tilbage fra “de evige bitmarker”

Casper er en sjælden profil i IT-branchen : Dybt kompetent og hudløs ærlig. (jeg er selv IT mand igennem 25 år – og selvfølgelig også selv kompetent og ærlig 😉
Jeg har lært lektien om backup og opsætning af backup (ikke mindst), så jeg forventer ikke at have behov for hjælp igen, men hvis nogen står med en disk som er erklæret stendød – så vil jeg varmt anbefale Computer 112, hvis der er noget på den som du ikke kan undvære.

Cookie-indstillinger